Klik på billederne for at se forstørrede udgaver
Grævlingen
- findes 25.000 - 30.000, flest i Østjylland
- udbredt over hele landet, bortset fra nogle af øerne
- indvandrede omkring 8.500 f Kr.
- hedder på latin Meles meles
- tilhører mårfamilien
- ingen tydelig forskel på kønnene
- gennemsnit 80 cm lang plus 15 cm hale
- vejer i gennemsnit 15 -17 kg (sidst på efteråret)
- utrolig god lugtesans
- ser ikke særlig godt
- er et natdyr
- næsten altædende (antallet af grævlinger hænger nøje sammen med mængden af regnorme)
- få har set den i levende live
- kløerne på forpoterne længere end på bagpoterne
- fodsporene er lette at kende
- har stinkkirtel under haleroden
- anlægger grave (huler) i større komplekser (har flere udgange)
- bor sammen i familiegrupper på 2 - 5 grævlinger
- forer redekammeret med hø, blade eller små grene
- dyb fure i det udgravede materiale
- stiller krav til de områder hvor den bor og fouragerer
- parrer sig hele året (har forlænget drægtighed)
- yngletid december til juli
- 2 - 4 unger fødes i marts (drægtighedsperiode ca. 2 måneder)
- ungerne ca. 12 cm lange og vejer omkring 100 gram
- i juni kommer ungerne med på deres første ture
- at grævlinger og løse hunde ikke er forenelige, hunde skal altid være i snor
- grævlingens ekskrementer er fulde af billeskaller, kærner fra korn eller frugt
- ekskrementerne anbringes ofte i en fordybning, en latrin
- har ingen naturlige fjender
- fredet i 1994 (klassificeret som et sårbart dyr)
- hvert år køres mere end 3.500 grævlinger over (10% af bestanden)
- ukendt antal dør af diverse sygdomme
- gennemsnitsalder 7 - 8 år
- det er vigtigt at bevare og beskytte grævlingegravene i vore skove
Haren
Kort om haren
- haren er et af de bedst kendte og hyppigst forekommende pattedyr i Danmark
- haren er især knyttet til landbrugsarealer
- haren kom til Danmark for 3.000 3.500 år siden (ældre bronzealder)
- hedder på latin Lepus europaeus
- hører ikke til gnaverne, men til de støttetandede (Lagomorpha)
- de støttetandede omfatter 58 arter (i Danmark europæisk hare og vildkanin)
- de støttetandede har bag deres øverste fortænder et par ekstra tænder
- har rodløse fortænder, der vokser hele livet
- har et meget specielt fordøjelsessystem
- når haren æder, bevæger den kæberne fra side til side
- er planteæder og lever helst af grønne, saftige græsser og mindre urter
- ekskrementerne er små, runde (1 cm), hårde kugler og ligger ofte flere sammen
- bygger ingen egentlig rede, men nøjes med et såkaldt sæde (fordybning i vegetationen)
- bor alene i sæder anbragt direkte på jorden
- føder ungerne på jorden
- unger fødes pelsklædte og med åbne øjne
- følger ofte faste ruter, og denne trafik efterlader små stier, veksler
- strejfer langt omkring under fouragering (især aktiv i skumringen)
- en fremragende løber og kan under flugt nå op på 50 70 km/t
- vejer 3,5 4,5 kg (hunnen ofte lidt tungere end hannen)
- de to køn ligner hinanden (kan ikke adskilles på udseendet alene)
- ører, bagben og de bageste fødder er lange
- ører med sorte spidser (ørerne er længere end hovedet)
- god til at opfange lyde (bevæge ørerne uafhængigt af hinanden)
- store øjne med en gullig iris og runde pupiller
- øjnene er placeret på siden af hovedet (se næsten hele horisonten rundt)
- ser udmærket både nat og dag
- er helt afhængig af sin gode lugteog smagssans
- haren er meget tavs i sammenligning med andre dyr
- harens parringsadfærd observeres bedst i det tidlige forår
- harerne lever ikke parvis
- hunnen bestemmer, hvem hun vil parres med, og hvornår hun vil parres
- boksekampe mellem harer er mellem han og hun og ikke rivaliserende hanner
- stående på bagbenene bokses der, så pelstotterne flyver
- harens parringstid strækker sig fra sidst i januar til hen i oktober
- hunnen er drægtig i 42 43 dage
- haren føder et varierende antal killinger i hvert kuld (3 4 kuld)
- killingerne vejer godt 100 gram, de er pelsklædte og har åbne øjne
- killingerne vokser hurtigt, efter en måned vejer de 1 kg (kan nu selv finde føde)
- harens fjender er bl.a. ræve, mårer, katte, rovfugle og krager
- haren angribes af en lang række sygdomme
- tidligere anvendtes hareskind til pelse, vanter, filthatte og garn
- i dag kun for kødetsog jagtoplevelsens skyld (et yndet jagtobjekt)
- må jages fra 1. oktober til 31. december
- sket et stort fald i jagtudbyttet (varierer meget) ( 1/5 af efterårsbestanden)
- tilbagegang i harebestanden
- trafikken dræber mange
- er en yndet og ofte afbildet figur i tegneserier og børnebøger
- megen overtro har gennem tiderne været knyttet til haren
- et af de mest omtalte heksedyr i dansk folkeoverlevering
- findes stadig adskillige myter om haren
Litteratur:
Birger Jensen, Nordens pattedyr, Gad.
Danmarks pattedyr. Redaktion: Bent Muus, Gyldendal.
Ræven
- ræven er almindelig udbredt over hele landet (undtagelse af visse øer)
- formodentlig verdens talrigeste større rovdyr
- kan træffes i alle landskaber (stor tilpasningsevne) (generalist)
- ræven er et rovdyr (se på tænderne, øjnenes placering)
- repræsenterer hundenes familie
- at der er ni rovdyrarter i Danmark (otte i mårernes familie)
- hedder på latin Vulpes vulpes
- gennemsnitlig 110 cm lang (70 cm krop og 40 cm hale)
- skulderhøjden kun 35 cm
- hannen vejer ca. 8 kg og hunnen ca. 6 kg
- pelsen er tyk
- vinterpelsen fældes fra maj til august
- nye vinterpels vokser ud i oktober november
- farven er normalt rød (ræverød) (pelsfarven kan variere meget)
- karakteristisk trekantet hoved med spids snude og store spidse ører
- parringstid i januarfebruar
- begge køn bliver kønsmodne i første leveår
- drægtighedstid på 52 53 dage
- flest unger fødes i sidste halvdel af marts
- ungerne fødes i en grav (kraftig rovdyrlugt)
- har flere kirtler, der producerer duftstoffer
- graven kan benyttes i flere år og efterhånden blive udvidet
- graven kan skiftevis være benyttet af ræv og grævling (større komplekser samtidigt)
- ungerne vejer ca.100 gram, er blinde og dækket af en tynd, mørk pels
- kuld på 4 7 unger
- godt en måned gamle kommer ungerne ud fra graven og lege (tæt ved graven)
- omkring halvdelen dør i første leveår (få over 5 år)
- maksimale levetid er 10 12 år
- hovedføden er mus (tager hvad der er lettest tilgængeligt)
- overskud af føde graves ned og dækkes med jord
- ædespor kan findes rundt i terrænet
- rævens spor viser 4 tæer, sporene næsten på linie
- ekskrementer placeres ofte oppe på stubbe, sten og græstuer (karakteristisk lugt)
- overvejende natog skumringsaktiv
- har et rigt stemmerepertoire
- altid været efterstræbt for pelsens skyld
- og efterstræbt for den skade, den kan forvolde på husdyrhold og vilde fauna
- ræven kan sprede rabies (hundegalskab) (virussygdom)
- rævebestanden kan angribes af skab (forårsaget af den lille hudparasit skabmiden)
- skydes mange ræve hvert år
- ræven en vigtig del af den danske natur