Kort om natravnen

• Natravnefamilien tæller ca. 90 arter
• 2 arter i Europa (natravn og rødhalset natravn). Ørkennatravn og rødhalset natravn er truffet hver én gang i Danmark
• 1 art – natravnen - yngler i Danmark. Lever til fulde op til sit navn. Næsten alle ynglepar findes i nåleskov. Fyrreskov på tør og sandet bund er den foretrukne ynglebiotop. Det er vigtigt, at skovene er åbne med lysninger, åbne hede partier, brandbælter og lignende, fordi her er særlig mange af de nataktive insekter, som arten lever af. Dens oprindelige biotop: heder i begyndende tilgroning
• Natravnebestanden stærkt afhængig af forvaltningen af skov og hede
• Optaget på EU´s ”rødliste” over truede europæiske fuglearter
• Ikke på den nationale danske rødliste
• Fåtallig ynglefugl i Danmark med omkring 600 ynglepar. Stabil, men på et lavt niveau, pletvis udbredt
• Flest yngler i Midt-, Vest- og Nordjylland. I 1800-tallet var natravnen én af hedens karakterfugle og blev beskrevet som almindelig i Jylland. Det er ikke længere tilfældet. ”Fra hedefugl til nåleskovsfugl”.
• Klitplantagerne i Thy og Han Herred er et af kerneområderne for natravn
• Længde 24-28 cm
• Vingefang 52-59 cm
• Langstrakt, meget kortbenet
• Øjne: store (godt syn?) (har et spejlende lag bag nethinden ligesom katteøjne. Kun fundet hos natravne blandt fuglene) og mørke (jager alene ved hjælp af synet?)
• Farve: mørk, gråbrun fugl med gullige, brunlige og grålige pletter eller striber (kan minde om gammel bark og rensdyrlav)
• Biotop: nåletræsplantager med større lysninger (fyrretræer)
• Nataktiv (få % af jordens fuglearter)
• Dagen skjult (enestående camouflage)
• Nysgerrig og ikke særlig sky
• Sangaktivitet: sene aften (solen er gået ned) og meget tidlige morgen
• Sang: monoton parringssang (snurren) (skift mellem to tonelejer, som en fjern Velo-Solex-knallert, der skifter gear), kan minde om frøernes kvækken
• Flyvestemmen (kaldlyd): kru-ek (hæst, noget raspende og kvækkende)
• Sangpost: i træer, ofte fyrretræer
• Imponereflugt (parringsflugten): vingerne slås sammen over ryggen med tydelige klap
• Flugtbillede: lange, smalle vinger (gøg, falk), mange sving, vinger i et højt V, stå på svirrende vinger
• Forskel: han og hun (han: lyse pletter nær vingespidserne og på halen)
• Føde: animalsk, flyvende insekter (natsværmere og biller) (stærkt afhængig af vejrliget). Ikke-fordøjelige insektrester gylpes op i boller af ca. 2 centimeters længde.
• Næb: kort og bredt, stor forskel på næbbet lukket og åbent (som en stor tragt, utrolig stort gab)
• I mundvigene stive børster som gør gabet større og beskytter øjnene mod genstridige insekter?
• Ankomst: medio maj
• Afrejse: august-september
• Overvintring: sydlige Afrika + Østafrika (2 gange 15-20.000 km)
• Første natravn i Danmark ringmærket i 1928. I alt mærket 231 fugle. 18 genmeldinger af 17 fugle. Kun 2 genmeldinger uden for Danmarks grænser. Genmeldinger i Danmark antyder, at danske natravne er særdeles stedfaste over for deres ynglepladser. Alle (minus 2) er fundet på stedet for deres mærkning op til 4 år efter mærkningstidspunktet
• Rede: bygger ikke rede
• Æg: 2 lyse æg (iøjnefaldende lyse) direkte på jorden (fra primo juni).
• Rugetid 17-18 dage. Hunnen begynder rugningen, så snart første æg er lagt.
• Antal kuld: ofte 2 kuld i Danmark (unger camouflagedragt). Kuld 2 tager hunnen sig alene af. Hannen tager sig så af første kuld.
• Hannerne kan have to hunner på deres territorium, men de kan også i visse tilfælde holde 2 hunner på 2 forskellige territorier, hvor der i et tilfælde var 5 km mellem de 2 territorier
• Ungerne er først flyvefærdige efter 30-35 dage
• Kan sænke nattemperaturen, en slags dvale
• Foruden gedemalkeren blev natravnen også kaldt natsvalen og katskaden (kan hvæse som en kat)
• Der er meget, man stadig ikke ved om natravnens hemmelighedsfulde levevis

Caprimulgus europaeus, der betyder ”gedemalker”. Man troede, at den om natten malkede gederne med sit brede næb.

Natlig aktivitet virker mistænkelig. Natravnen varslede død og ulykke (tænk på ugler). Overtroen fortæller, at natravnen er et ondt menneske, som var manet i jorden med en pæl. De hvide pletter i vingerne var huller efter den pæl, man havde ramt gennem liget.

Litteratur:

- Fuglene i Danmark side 488-491

- Danmarks dyreverden bind 7 side 328-333

- Fuglenes Danmark side 448-450

- Dansk Trækfugleatlas side 528-529

- DOFT nr. 3 – 2013 side 243

Foto Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen

Fotos er taget i perioden 17. juni til 14. juli 2013 i Svinkløv Plantage