Hvad sker der i november?

Hent "Hvad sker der i november" som Pdf-dokument: Download

 

November betyder den niende på latin. Den var den niende måned efter den gamle romerske kalender.

Det gamle danske navn for november var slagtemåned, optakten til vinteren.

 

Vejret i november:
Novembers klima (landsgennemsnit):

Temperatur 4,9°
Solskinstimer 42
Nedbør 60 mm
Nedbørsdage 16
Fugtighedsgrad 89 %
Antal tågedage 6
Antal tordendage 0,17
Antal snedage 1,0
Vindstyrke (0-12) 3,5
Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 4,2

 

 

 

 

 

 

Dagens længde er ved månedens begyndelse 9 timer og 12 minutter, og den aftager i månedens løb med 1 time og 48 minutter.

DMI opdateret 3. oktober 2011

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. november står solen op klokken 7.16 og går ned klokken 16.29.

Den 15. november står solen op klokken 7.46 og går ned klokken 16.02.

 

Laveste temperatur i november er målt i 1973 og er på minus 21,3 grader. Den koldeste november måned var i 1919 med 0,7 grader.

Højeste november temperatur er målt 1968 og er 18,5 grader. Varmeste november måned var i 2006 med 8,1 grader.

Maksimum nedbør i november er 155 mm målt i 1969.

Minimum nedbør i november er 13 mm målt 1902.

 

Døgnets gennemsnitstemperatur falder fra ca. 7 grader i begyndelsen af måneden til ca. 3 grader i slutningen.

 

Gamle danske vejrvarsler:
(Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler")
(Fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage")

Intet vejrvarsel dækker denne, sædvanligvis mørke og triste, efterårsmåned i sin helhed. Men, hvis man slagter på denne tid, er det klogt at holde øje med det slagtede julesvins milt, for den kan fortælle særdeles meget om den kommende vinters vejr. 

 

 

Hvad sker der i naturen?

 

Fisk

  • havørreder trækker op i åer og bække for at gyde

 

Padder

  • endnu i begyndelsen af november kan den butsnudede frø være fremme for at jage

Butsnudet frø

 

Fugle

  • sanglærken er i færd med at forlade landet

   

 


Rødhals


Vandstær


Vandstær


Bogfinke


Stor tornskade


Tejster


Ringduer


Korsnæb


Spætmejse

Pattedyr


Pindsvin


Pindsvin


Egern


Hare


Vandmand


Vandmand


Brandmand

 


Bævretand


Judasøre


Judasøre


Judasøre


Judasøre


Judasøre

 


Porcelænshat


Almindelig østershat


Almindelig østershat


Almindelig østershat


Almindelig østershat

 


Stjernebold


Stjernebold


Stjernebold

 


Sphagnum med frugtlegemer

 

 

Gærdesmutten

er Danmarks næstmindste fugl (10 cm) med den korte, højt løftede strittende hale. Selv om det ikke er sæson for fuglesang, er der alligevel en fugl, som vedholdende synger. Det er gærdesmutten, hvis kraftige sang er fyldt med trillende og snerrende lyde. Som regel synger gærdesmutten fra kvasbunker og buske i skovbunden, og den fortsætter sin sang vinteren igennem.

 

Troldænder

gæster landet i titusindvis. De kommer fra Skandinavien, Finland og Sovjetunionen. Troldænderne holder til på åbne vandflader, hvor der ikke er ret dybt. Her dykker de ned til bunden efter snegle og insekter, men de tager også gerne planteføde. Én af Nordens mindste dykænder, 44 cm.

 

Fjeldvågen

er en udpræget trækfugl, som træffes som vintergæst i Danmark. Den står på svirrende vinger i det åbne landskab og holder øje med, om der dukker en mus op. Det er langt fra hver gang, at fjeldvågen har held til at fange musen, når den slår ned. Så den må bruge adskillige timer på jagten. Fjeldvågen er noget større end musvågen med et vingefang på 120-150 cm, størrelse: 50-60 cm. Musvågen har et vingefang på 113-137 cm og størrelse: 46-53 cm. Fjeldvågen yngler ikke i Danmark.

Bjergænder

samles i store flokke på havet. Flokkene findes som regel i de samme områder år efter år, blandt andet i Lillebælt og Storebælt. I Ulvedybet kan de af og til træffes i store flokke. Om dagen ligger bjergænderne passivt på vandet, men om natten bliver der aktivitet, når fuglene dykker ned til bunden efter snegle og muslinger. Dykand, 48 cm.

Sortgrå ryle

ses fåtalligt på træk. Sortgrå ryle optræder gerne enkeltvis eller i småflokke (10-12) rundt på stenede kyster. Den går heller ikke af vejen for at opholde sig på havnemoler eller bølgebrydere. Sortgrå ryle (vadefugl) er en vintergæst fra nord (ses normalt i vinterdragt), og i modsætning til de øvrige ryler er den ikke særlig social. Ret stor ryle, 23 cm. Yngler ikke i Danmark.

Stormmågen

er i vinterdragt. Forskellen fra sommerdragten er beskeden, men kigger man godt efter, kan man se, at issen og nakken har fået grå (mørke) striber. Også flere af de andre mågearter får sådanne grå striber på hovedet om vinteren. De fleste danske stormmåger er trækfugle, men vi besøges af mange træk- og vintergæster nord- og østfra. Stormmågen er en af karakterfuglene ved de danske kyster. 25.000-30.000 par i Danmark. Mellemstor måge, 41 cm.

Sjagger

er en fåtallig ynglefugl i Danmark. Den er en hyppig gæst på efterårstrækket fra ynglepladserne i Nordskandinavien. Trækket falder sammen med kulden i nord. Ses ofte i flokke. Under trækket spiller bær og frugter (tjørn og rose) en stor rolle som fødeemne. Sjaggeren er en stor, lang og broget drossel, lidt større end en solsort. Kendes lettest på at hoved og overgump er grå. Brunrøde vinger og en brunsort hale. 

Gedehamsenes

(hvepsenes) boer kan findes på lofter og i hule træer. Nu er de helt livløse, fordi næsten alle gedehamsene dør, når kulden sætter ind. Men de befrugtede dronninger overlever og går i dvale på beskyttede steder. Det er dronningerne, der næste forår efter vinterdvale bygger de første nye boer, hvor de lægger de æg, som bliver til næste generation af hvepse (gedehamse).

Frostmålere

kan ses nu (flyver om natten og i skumringen i oktober-december). Den lille frostmåler (vingefang 24-31 mm.) er den almindeligste af disse sommerfuglearter, som kan klare lave temperaturer. Det er kun hannerne, der flyver. Hunnerne er næsten vingeløse (små vingestumper). Stor frostmåler med et vingefang på 35-41 mm. Hører til målere, ca. 300 arter i Danmark. Målere har en slank krop med brede vinger, som oftest holdes fladt ud til siden i hvile. Overvintrer som æg. Larverne ligner ofte små kviste, når de sidder udstrakt.

Skovsnegle

Dør, når nattefrosten sætter ind. Inden har de sorte skovsnegle nået at lægge æg for at sikre en ny generation. Snegleæggene er let ovale og omkring 5 mm lange. De ligner små uklare glasperler og er forholdsvis lette at finde i skovbunden. Hører til bløddyrene.

Døde dyr

forsvinder hurtigt. Når et dyr dør opdages det snart af andre dyr. Om dagen dukker kragefugle op ved ådslet og begynder at hakke i det, og om natten vil det ofte ske, at dyret bliver fjernet af en ræv. Snart er der kun knoglerne tilbage, som også ret hurtigt forsvinder (bliver spist).

Rurer

lever på sten og moler langs kysterne. Det er en slags krebsdyr, som sidder godt fast. De er beskyttet af en kalkskal, der kan åbnes og lukkes i toppen. Ruren stikker sine børsteklædte ben ud gennem åbningen og sier føde fra vandet. Det kan for eksempel være alger og vandlopper.

Kogler

fra gran og fyr ligger spredt i skovbunden, til tider i store mængder. Mange af dem er afgnavede af dyr, som har været på jagt efter koglernes frø. Med lidt øvelse er det ”let” at se, hvem der har været på spil. For eksempel er egerngnavede kogler meget mere sjusket behandlet end musegnavede.

Violet ametysthat

er én af de almindelige svampe, som vokser både i nåle- og løvskov. De tykke violette lameller på undersiden adskiller den fra lignende svampe, så den er nem at kende, hvis man vil samle den ind. Med sin violette farve pynter den rå svamp i en blandet salat, men den smager ikke af ret meget. Der er også delte meninger om, det er en svamp, man skal spise, da den indeholder store mængder af arsen. Jeg vil fraråde at spise den.

Orangekantarel

er almindelig i vores nåleskove, især sent på året. Vokser på og omkring dødt nåletræ. Den minder en del om almindelig kantarel og kan også spises. Men dens kød er mere sejt og tørt. Orangekantarellen kendes fra almindelig kantarel blandt andet på, at hattens kant er lige. Hos den almindelige kantarel er den bølget og ujævn. Orangekantarellens lameller er tydeligt gaffelgrenede, mens kantarellerne har uregelmæssigt forgrenede årer.

 

Kødet stjernebold

er en mærkelig svamp, som man kan være heldig at finde i november (september) måned. Du finder den på næringsrig bund i løvskove. Stor og stjerneformet bugsvamp med en stor krave. I starten ligner det et lille brunt løg. Ved modenhed sprækker det i brede flige, som bøjer sig bagud og derved skubber sporebeholderen opad. Ligner en tykkødet, stjerneformet opsprækkende ”støvbold”, hvor den inderste sporebeholder er omgivet af en lille krave. Sporerne kommer ud af et lille frynset hul. Der findes 17 forskellige arter af stjernebolde i Danmark, nogle er meget sjældne. Har ved parallel udvikling tilpasset sig samme type sporespredning som støvbolde.

Rombeporfyr

kan findes langs stranden. Den er let at kende på de store lyse feldspatkorn, som ligger spredt i en mere finkornet grundmasse. Rombeporfyren er en såkaldt ledeblok, det vil sige en sten, som er ført hertil med isen fra et ganske bestemt område. Den stammer fra Oslo-området.

 

 

Lærketræet

gulner og taber som det eneste nåletræ sine nåle. Her i landet ser man to slags lærk. Den europæiske og den japanske. Den europæiske lærk angribes let af lærkekræft, som kan slå træet ihjel. Den japanske lærk er modstandsdygtig over for sygdommen, men har ringere ved. Ved at krydse de to arter opnår man et modstandsdygtigt træ med brugbart ved.

Vedbend

kaldes også for efeu er en krybende eller klatrende, stedsegrøn busk, der står med grønne blade hele vinteren. Bladene kan se meget forskellige ud. De mest velkendte er de lappede blade, som sidder på skud, der ikke blomstrer. Skud med de sene efterårsblomster er derimod ægformede. Bladene er mørkegrønne med mat bleggrøn underside.

Rav

kan findes, når vi får efterårets første pålandsstorm. Rav findes ved langt de fleste danske kyster, men vestkysten er den bedst kendte. Nogle kalder rav for Nordens guld. Det danske rav stammer fra skove, der voksede i Østersøområdet. Havstrømme har i fortiden bragt ravet ud i Nordsøen, så man kan finde rav på de fleste danske strande.

 

Aktiviteter i november:

 

 

dyr i dvale/hi

byg fuglekasser

byg foderbræt

træer i vintertilstand

efterårsblade

lav en flaskehave

havens fugle

saml kogler, bog og agern

lav kastaniedyr

Mortensaften (and eller gås)

årstidens digt

månedens sang

månedens melodi

månedens fugl

månedens plante

undersøg tagrør

se efter rådyr

byg drager

mosser

mejser i nåleskoven

opskyl

dyr der samler forråd

opbevaring af frugt/grøntsager

kig på vinterhvede, vinterrug og vinterbyg

læs om flagermus

byg et mini-gasanlæg

 

fortsæt selv

 

 

 

Noter ned, hvad du ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil blandt andet opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år, men også at mange ting gentager sig i samme rækkefølge år efter år.

 

Med venlig hilsen

Naturcenter Fosdalen

 

Tegninger Ole Thorsdal
Fotos Svend Møller Nielsen, Naturcenter Fosdalen

 

 


 

Tilbage til toppen