Hvad sker der i august?

 

Hent "Hvad sker der i august" som PDF-dokument: Download

 

August har navn efter den romerske kejser Augustus (født år 63 f. Kr. og døde år 14 e. Kr.) Det gamle danske navn var høstmåned.

 

Vejret i august:
Augusts
klima (landsgennemsnit):

Temperatur 15,7°
Solskinstimer 186
Solskinstimer pr. dag 7,13
Nedbør 67 mm
Nedbørsdage 10
Fugtighedsgrad 79 %
Antal tågedage 2
Antal tordendage 2,8
Antal snedage 0,0
Vindstyrke (0-12) 2,9
Blæstdage (vindstyrke 6 og derover) 2,5

 

Dagens længde er ved månedens begyndelse 15 timer og 58 minutter, og den aftager i månedens løb med 2 timer og 11 minutter.

DMI opdateret 3. oktober 2011

Solens op- og nedgangstider:

Den 1. august står solen op klokken 4.17 og går ned klokken 20.14.

Den 15. august står solen op klokken 4.43 og går ned klokken 19.44.

(Sommertid: læg en time til)

 

 

Gamle danske vejrvarsler:
Fra Ib Askholm: "Gamle danske vejrvarsler"
og fra Ruth Gunnarsen: "Vore gamle kalenderdage"

Generelt om månedens vejr: 

Er i august den første uge hed, da varer vinteren ej længe ved.
Gi`r august en masse vådt, bli`r september vejret godt.

 

Naturen i august

Se mere nedenfor = omtales yderligere

Fisk

- rødspættens unger (fra februar) er nu 2-3 cm lange

- ålekvabber parrer sig sent på sommeren, hunnen føder unger om fire måneder (om vinteren)

- Øresundssilden gyder

- tunen viser sig i vore farvande

Krybdyr

Se krybdyr her på hjemmesiden

- markfirbenets unger kryber ud af æggene - se mere nedenfor

- hugormen føder 10-15 unger, der er 15-20 cm lange og har gifttænder

- stålormen (en øgle) føder sine 8-9 cm lange unger

Fugle

- duernes kurren høres meget

- i fugtige områder træffes mudderklirer (vadefugl) på vej sydover

 

 

- der er mange svaler i luften, første kuld er kommet på vingerne

 

- i kornmarkerne ses flokke af gråspurve

- hjejlen (vadefugl) trækker sydpå over landet

- vældige flokke af strandskader (vadefugl) trækker sydover langs den jyske vestkyst

 

 

- stor regnspove (vadefugl) trækker gennem landet, ofte høres deres smukke melodiske kald

 

- løvsangeren synger stadig

- landsvalerne er/kan være i gang med andet kuld æg

- toppet lappedykker forlader ynglesøerne og opsøger fiskerige søer og fjorde for at fælde

- de første terner forlader landet

 

- skovduen (ringduen) kan stadig have unger (april - september)

 

- storken trækker til Sydafrika

- efter kun tre måneder i landet trækker gulbugen til Afrika

- nattergalen forlader landet

- de første landsvaler forlader landet sidst på måneden

 

- mursejleren trækker sydpå

- stære samles til fælles overnatning – se mere nedenfor

- store flokke af hættemåger opsøger danske farvande under deres fældning

 

 

- rødstjerten (de første) forlader landet

- hvepsevåger ses på træk sydover

- tornirisk kan være i gang med tredje kuld

Pattedyr

- pindsvinesoen har ungerne med på de natlige ture

 

- skovmårerne parrer sig, men får først unger om 8-9 måneder (forlænget drægtighed)

- husmusene kan begynde at søge indendørs

- parringstid for almindelige dværgflagermus

- rådyrets brunsttid slutter

- nu kulminerer skovmusenes yngletid

 

- skovrandøje (sommerfugl) har sin anden flyvetid

- dagpåfugleøje begynder at flyve

 

- almindelig blåfugl (sommerfugl) har sin anden flyvetid

- den gule høstsommerfugl kommer til landet sydfra

- ligustersværmerlarven kan findes i liguster og syren

- bøgenonnens larve er fuldvoksen (august-september)

- køllesværmer (med advarselsfarver, smager forfærdeligt) ses ved vejkanter og i enge

- skarnbasser er uhyre almindelige

- de sorte havemyrer sværmer

- gravehvepse slæber lammede sommerfuglelarver ned i deres gange (føde til deres egne larver)

- træhvepse og sabelhvepse ses på solrige dage i skoven

- guldbassen (bille) flyver i godt vejr

- løvgræshopper synger på lune aftener

 

- svirrefluer, svævefluer eller blomsterfluer, der kan stå stille i luften, ses overalt

- ørentvister findes i stort antal

- højsæson for hvepse (gedehamse)

- hos humlebierne klækkes der nu også hanner og unge dronninger

- flodperlemuslingen gyder sine larver, der snylter på bl.a. ørred

- vandmænd optræder i vældige stimer

- hummerne parrer sig

- korsedderkopperne parrer sig, det forudsætter en vis forsigtighed hos hannerne

 

- der er morild i havet, den stammer fra selvlysende mikroorganismer i milliontal

- hesteiglen lægger æg

- almindelig kantarel er nu almindelig i skoven

 

- i skove kan man finde almindelig stinksvamp, med en gennemtrængende lugt af ådsler

 

- solsikke er sprunget i blomst

- prikbladet perikon blomstrer

- almindelig gederams blomstrer

 

 

- eng-brandbæger blomstrer

- de første brombær er modne

- almindelig katost blomster med lyserøde blomster

- hedelyngen blomstrer

 

- druehylden har nu røde, giftige bær, der hænger i klaser

- glat vejbred blomstrer

- cikorie blomstrer med smukke blå blomster

- almindelig agermåne blomstrer

- skivekamille blomstrer

- hybenrosens hyben er ved at være modne

 

- springbalsaminens frugter, der eksploderer ved berøring, er modne (mange i Fosdalen)

- almindelig røllike står med små hvide evt. lidt rødlige blomster

 

- rønnebærrene modnes

- rønnebærrene modnes

- kongelys blomstrer

- almindelig torskemund står med gule maskeblomster

 

- rejnfan står med gule blomster

 

- tagrør blomstrer med sin mørkviolette top

- sommerfuglebusken, der har stor tiltrækning på sommerfugle, springer i blomst

- fortsæt selv

 

Tangnål

står på lur i bevoksningerne af ålegræs langs de lavvandede kyster. Den er svær at opdage mellem planterne på grund af sin facon. Pludselig snupper den en kåre (krebsdyr), som svømmer forbi.

Almindeligt firben

føder unger nu. Almindeligt firben kaldes også skovfirben og det levendefødende firben, fordi ungerne klækkes fra æggene, inden hunnen lægger dem. Alle (dog ikke hugorm og stålorm) andre danske krybdyr lægger æg, som først klækker et stykke tid efter æglægningen. Skovfirben er meget almindelig, og det er som regel den, man møder. Træffes bedst i klitter, heder og skovlysninger, men også i moser og på skrænter. August er nok den bedste tid for firben herhjemme. De små øgler får størstedelen af deres energi direkte fra solen, jo mere sol, jo mere aktivitet. Derfor solbader firben, og man ser dem oftest i et glimt, på flugt. På regnvejrsdage ligger de i dvale.

Stære

i tusindvis samles til fælles overnatning. Småflokke samler sig i landskabet hen under aften. Inden mørkets frembrud slutter de sig sammen i enorme flokke, der flyver til store træer eller rørskovsområder for at sove. Den fælles overnatning betyder øget sikkerhed over for fjender. Det er en meget stor oplevelse at se disse kæmpeflokke på himlen og se dem gå til ro i rørskoven. Fænomenet kaldes for sort sol, og det er en meget rammende beskrivelse.

Det hvide C

er det besynderlige navn på en af vore sjældnere sommerfugle. Navnet skyldes en hvid C-formet plet på bagvingernes underside. Den generation, som flyver i sensommeren, er anden generation. Mærkeligt nok er den lidt mørkere end første generation. Vingefang 44-50 mm. Flugten er lynhurtig. Sommerfuglen er sjælden. Ses i skovlysninger, skovbryn, krat og haver med brændenælder, humle og elm. Larven lever på nælde, humle og elm. Den overvintrer som voksen sommerfugl.

Nøddesnudebille

lever på hassel, hvor den lægger æg i nødderne. Billen er 6-8,5 mm. Snuden er meget lang og med følehorn ca. midt på snuden. Larverne, som kommer ud af æggene, æder hasselkernerne og er dem, vi kender som "orm" i nødderne. Larverne er blege uden ben og ligner maddiker. Når kernen er spist, borer larven sig ud gennem skallen og efterlader et lille hul. Den forpupper sig i jorden.

Stinktæger eller bredtæger

suger saft af planter, ikke mindst hindbærplanter. Som navnet siger, lugter stinktæger ikke godt, fordi de kan afgive et stinkende sekret fra nogle stinkkirtler i forkroppen. Det bevirker, at hindbærrene ofte kommer til at smage dårligt. Bredtægerne er store (5-15 mm), flade og stærkt farvede landtæger med et stort mellembryst.

Almindelig ørentvist

optræder nu i stort tal. Ørentvisterne er færdigt udviklede med hård hud, tang og fuld størrelse. Ørentvister lider af trangen til at føle fast bund ikke blot under fødderne, men mod alle dele af kroppen. Ørentvister er natdyr, bryder sig ikke om lys. Ørentvister er altædende, og de æder lige så gerne små insekter og mider som planter. Engang i september forsvinder ørentvisterne igen. De graver sig ned for efteråret og vinteren. Nede i den lille jordhule lægger hunnen sine æg. Til næste forår bliver de til spæde unger (nymfer) små udgaver af de voksne, som der ikke lægges meget mærke til. 5 arter af ørentvister i Danmark.
Foruden almindelig ørentvist findes også lille-, skov-, sand- og buskørentvist. I hele verden omkring 1300 arter.
Glem de gamle skrøner om ørentviste der bider hul i trommehinden.

Vandmænd

kaldes også for øregopler. I de indre farvande kan havets overflade over store områder være dækket af vandmænd. Vandmænd er svage svømmere, og vind- og strømforhold driver dem let sammen i tætte bestande. Driver vandmænd ind på stranden, kan man se, at de bærer deres navn med rette. Der er kun et par procent fast stof i en vandmand, resten er vand. I denne tid forplanter vandmændene sig. Vandmænd er ikke kun mænd, der er lige så mange hunner, og æggene befrugtes inde i hunnernes mave af sædceller, der driver derind med vandet. Æggene bliver til larver, og larverne bliver til en polyp, der sætter sig fast på havbunden. Polyppen er hverken han eller hun. Polypperne overvintrer. Engang til foråret giver polyppen sig til at dele sig på tværs, så den ligner en stabel tallerkener (kun få mm). Tallerkenerne river sig løs, og hver lille tallerken er en vandmand, der efterhånden får den kendte størrelse på 25 cm. Vandmænd kan brænde, men ikke os. Deres nældeceller er for små til, at de kan trænge gennem vores hud.

Ørnebregne

er udbredt over store dele af verden. Ørnebregnen er en meget stor bregneart. Dens blade kan blive næsten 2 meter lange. Herhjemme vokser den ofte på sandede jorde og normalt i tætte bestande (her bliver den sjældent over 75 cm.). I Oxholm (Øland) skov bliver ørnebregnen op til et par meter. Ørnebregne er en sporeplante, og netop nu smider den sporerne, som skal vokse op til en lille forkim. På den sker der en befrugtning, og en bregneplante vokser frem fra forkimen. Ørnebregner er tidligere blevet brugt som fyld i madrasser. Ørnebregnen er almindelig i Danmark. Skærer man stængelen over, kan man med god vilje se silhuetten af en ørn, heraf navnet.

Almindelig engelsød

er en lille bregne, som vokser i skove og klitter. Engelsøds blade er grønne, også om vinteren, og omkring 20 cm høje. På undersiden af bladene sidder sporehushobene. Den stiller næsten ingen krav til den jord, den skal gro i. Bladene er lidt stive og læderagtige. I tørkeperioder ruller de sig sammen uden at visne. Når det bliver fugtigt, folder de sig ud igen og står friske. Engelsød har altid været anset for en god lægeplante. Engelsød er en almindelig plante i Danmark.

 

Skov-padderok

står i tætte bestande på fugtige steder i skovene. Nogle skov-padderokker kan blive næsten 80 cm høje. Mange planter er samlet på ét sted, fordi skov-padderokken formerer sig ved at sende mængder af udløbere ud, hvorfra nye planter skyder op (vegetativ formering). Skov-padderokken er langt finere og mere elegant end de andre padderokker. Dens sidegrene har også sidegrene. I Danmark vokser den hist og her. Arten foretrækker fugtig og næringsrig jord i skove. 

Kornblomst

lyser op i kanten af marker og enkelte steder i kornmarker. Den trives især i åbne områder, hvor jorden regelmæssigt er under behandling af mennesker. Men den er gået kraftigt tilbage, fordi man har bekæmpet den som ukrudt i kornet. Fremtiden tegner forhåbentligt lysere på grund af braklægningerne i landbruget.

 

Gaffel-vortemælk

er et almindeligt ukrudt på dyrket jord og affaldspladser. Enårig 15-25 cm høj urt. Ligesom alle andre slags vortemælk indeholder den en klæbrig hvid mælkesaft. Saften klæber til fingrene, når man trækker planterne op. Pas på ikke at sutte på fingrene bagefter, da saften både er bitter og giftig.

Hedelyng

er den vigtigste planteart på heden, en stedsegrøn dværgbusk. Hedelyng tilhører lyngfamilien. Planten bliver normalt ikke over 50 cm høj. Hedelyng begynder at dø, når den er 20 -30 år gammel. Man kan inddele en lyngplantes liv i 4 stadier: 1. Pionerstadiet. 2. Ungdomsstadiet. 3. Det modne stadium. 4. Alderdomsstadiet.

Hedelyngen har et kraftigt rodsystem, og rødderne står i forbindelse med lange, tynde svampetråde. Hedelyngens blade er meget små og bygget på en særlig måde. Bladrandene er bøjet sammen, så bladene bliver nåleformede med en fure på undersiden. Spalteåbningerne sidder inde i furen. Fordampningen sker gennem spalteåbningerne. Under tørke er furen meget smal, og der fordamper meget lidt vand. Oversiden af bladene har et beskyttende vokslag, Disse bygningstræk gør, at hedeplanten kan overleve tørken.

Lyngen sætter mange frø. Frøene spredes med vinden, da de vejer meget lidt.

Spiringen er tilpasset hedebrand.

Lyngens blomstringstid er august/september, hvor heden får et strålende rødt skær. Lyngheden i fuldt flor er en smuk naturoplevelse. De enkelte blomster er meget små, men der er så mange, at heden virker rød.

Bestøvning kan ske ved vindens hjælp, men som regel er det bier, der samler nektar i blomsterne (lynghonning).

 

Spiselig Rørhat

er kendt som én af vores bedste spisesvampe. Kaldes også Karl Johan. Den kan spises i både rå og tilberedt stand. Den kan også fryses og tørres i tynde skiver. Svampens navn stammer fra den svenske konge Karl 14. Johan, som efter sigende var meget glad for at spise den. Den er almindelig under bøg på morbund samt i granskov. Danner mykorrhiza (svamperod) med gran, bøg og eg. Kan forveksles med Galde-Rørhat (ikke giftig, men meget bitter) og Sommer-Rørhat (meget god spisesvamp). Den er almindelig fra august, men mest i september (løvskov) og oktober (nåleskov).

 

 

Aktiviteter i august:

 

sommerfugle månedens fugl månedens dyr
kartoffelfælder månedens plante månedens forfatter
puppebur med kålsommerfugle lav et herbarium månedens digt
insekternes livscyklus tørrede blomster, græs og korn  indsamling af frugter, nødder osv.
hvem kommer med det første modne brombær høsttid edderkopper
læs om brombær forskellige edderkoppespind/typer Fortsæt selv

 

Noter ned, hvad du selv ser og opdager i naturen. Gem siderne. Sæt siderne ind i en mappe eller gem oplysningerne på computeren. I løbet af nogle/mange år kan du have samlet mange interessante oplysninger om naturen i dit område. Du vil opdage, at naturen er meget foranderlig fra år til år.

 

Med venlig hilsen.

Naturcenter Fosdalen

Fotos: Naturcenter Fosdalen
Tegninger: Erik Petersen

 


 

Tilbage til toppen